Høstnat - Lumsk

Det tasser og lever i skogen
endskjà¸nt det er natten og alt er til ro.
Jeg ligger pॠryggen og tà¦nker i mà¸rke
og kjender mig vokse og gro.
Jeg ligger og skriver pॠhimlen
og bortover stjà¦rnernes hà¦r med min sko.

Det tasser og sysler i skogen.
Den lyd ifra strà¥ene kjender jeg fà¸r;
de sydet sॠgule idag i solen,
nu knà¦kker de over og dà¸r.
Og granernes nà¥ler falder,
den lyd er sॠinderlig liten og skjà¸r.

Det er ikke andet som lyder.
Men slikt er vel fare og stà¸y for en mus?
Da skjà¦lver hun ind under lyng og blader
og har ikke bedre hus.
Jeg tà¦nker: hvor lydlà¸st dà¨t lever
som lever hernede i grams og i grus!

En ser dem iblandt fare sammen
og puste med brystet sॠdirrende tit
og vente sॠrà¥dvildt om noget vil hà¦nde
nà¥r mennesket nà¦rmer sig litt.
Det er vel nà¥r mennesket kommer
for musen som fjà¦lde som kommer i skridt.

Det strà¸mmer ind pॠmig altsammen
at alle de bittesmॠliv er nà¦r.
Som jeg er sॠsvà¦r for disse, har alle
et noget som svà¦rere er.
Jeg rykker min sko tilbake
som skrev over himlen og stjà¦rnernes hà¦r.