Svend Herlufsens Ord, Part IV Se, Natten Er Livet - Lumsk

Hvor lyder den Knurren i Natten rolig!
Là¦g à?ret til Jorden og hà¸r:
evindelig kommer den, kendt og fortrolig
en Tone som aldrig dà¸r.
Hvad er et? Det lyder som Vin der gà¦rer.
Du fejler. Det syder og à¦tser og tà¦rer.
En Verden som ligger og klà¸r.

Hvad â?? venter du Stillhed i Nattens Tide
naar Vaaren og Livet gryr?
Det dirrer af Kampe saa vidt og vide
som Dyr monne mà¸de Dyr.
Og Skabningen nappes og nà¦ses og narres
og Skabningen prà¸ves og pines og parres,
og à?je slaar à?je i Fyr.

Ind rykker en Vandrer i Midnattens Time
i dine velsignede Kaar.
En Vunde er Vunde, men dette en Strime
Omstà¦ndighederne slaar.
Du lapper dig sammen med Jeremiader
og drikker deg fuld med fortvivlede Lader
alt sligt som er godt for Saar.

Du mà¸der et Tog som du evigt vil huske -
hvad er det de Skabninger gà¸r?
For Fan, det er Heste som kà¸rer med Kuske
og smà¦lder en faglig Honnà¸r.
Se, Natten er Livet og Kvinden dets Hersker,
og Manden er Oksen i Verden som tà¦rsker
den Tone der aldrig dà¸r.