Lad Spille Med Vaar Over Jorden - Lumsk

Jeg ved ikke hvordan
mit Hjà¦rte er fat,
det holder mig vaagen
den langsomme Nat.

Snart banker min Puls
som en Hund der gjà¸r,
snart ligger den stille,
det er som den dà¸r.

Jeg hejser Gardinet:
det blaaner af Dag,
Is hà¦nger fra Rà¦nden
paa Badstuens Tag.

Jeg lister i Marken
og lytter mig til
et sà¦rt og skà¦lvende
Foraarets Spil.

Det vaares saa godt i Marken
og Dyrene vaagner til Flirten og Flir,
alt Furuen sprà¦kker med Kvae
som Draaber af Livselixir.
De Stjà¦rner deroppe staar stille og blege,
Fuglen begynder at lege.

Det lysner de vide Vegne
og en efter en vender Stjà¦rnerne hjem,
men ude ved Verdens Grà¦nse
en vifte af Ild bryder frem.
Solen, Solen, Guds luende ��je,
hviler paa Elv og Hà¸je.

Rà¸rte en Troldmand ved Jorden?
Alle dens aandende Barme gaar,
alle dens Lemmer rà¸res
og alle dens Pulse slaar.
Langs Elven driver der Morgendampe,
det buldrer af Skrig og Kampe.

Se, Vaaren er kommet i Dalen.
Nu rà¸mmer han Hiet den magre Bjà¸rn,
og hà¸jt over Vestens Bjà¦rge
sejler en kongelig ��rn.
Men henne ved Husene reder en Skà¦re
til Bryllup i Tugt og ��re.

Lad spille med Vaar over Jorden!
Og ind i den store Naturens Musik
der nynner en Lyd fra mit Hjà¦rte,
en Tak for hver Vaar jeg fik.
Det dunker som Hovtramp i Brystet af Glà¦de
og ��jet blir vaadt af Và¦de.