Jeg har det: denne gale Tvang i Panden,
en Tanke blot ihvor jeg gik og stod,
den kommer af Slidtage paa Forstanden.
Der gaar en Vals af Flammer i mit Blod
og Gulvet staar i Rà¸dt her for min Fod -
det er en Pibebrand â?? en Pibebrand, for Fanden,
det brà¦nder blot i al min gamle Sod.
Guds Hellige! Jeg steg mig ind i Stuen,
kun Maanen stod og saa derpaa, hoho,
og der var blot en Mundens Nej hos Duen,
hun krummed sig og krammed sig saa fro.
Vi brused blinde sammen begge to.
Saa dà¸de Ild og Mà¸rje ud paa Gruen.
Mit Hjà¦rte det laa rà¸dt og grovt og lo.
Og và¦ldigt havde Kà¦rlighedens hende,
hun var mig helt hjà¦rtinderlig min Brud.
Men denne Gang tog al min Fryd en Ende:
jeg nejer mig i Grus paa hendes Bud,
jeg ber til hende som jeg ber til Gud -
forgà¦ves alt... Fy Fanden, for Elende!
En Pibebrand som aldrig slukkes ud!
|