Atazoth - Umbral Presence

Hafvde Kierlighed lenkelagt

Dend utemmede Mackt?



Han glemmer det han legger dod

Ingen Minder stiiger fra Graven brat

Ingen Anger gliider giennem Sielens Nat



Med Ydmyghedens Taarer smigrede hun

Dend Guddom som hun hadete medens hun frycktede



Hendes Vesen, lig et Lam

Gik ham ey forbi

For hun hafde rort ved ham

fved sin Magi



Uagtet disse Siele tvende

Een hafvde at ende



Nye Smerte klinger frem aff gammel Klage

Tragoedie aff uaffbrudne Dage



Ukuelig, dend Torst

Hinsidigt, det Begier



Nu drev han yrmapgal

I sorthiertet Kval



Vintrens kulde

Snart tilfulde

- oc hans Lengsel

Mod een Vinternat

Ulven vandrer eene